Sprog- og bogcafé

Bøger, hæfter og hænder, der skriver
Sprog- og bogcafé er for 11-14-årige
Sprog- og bogcafé er for 11-14-årige, som står over for at skulle lære dansk. Det giver børnene mulighed for fællesskab med andre i samme situation. Samtidig får de støtte i at udvikle deres dansk. Forældre er også velkomne til at deltage de to gange, hvor vi afslutter med en halv time, hvor de kan være med og få indsigt i, hvad børnene arbejder med.
Date
Tid
15:00 - 16:00
Adresse

Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark

Fællesskab og læring

Til Sprog- og bogcafé læser vi bøger sammen, diskuterer relevante emner og har også tid til spil og sociale aktiviteter på dansk. Shiva, som er frivillig på Frederikssund Bibliotek, inviterer børn i alderen 11-14 år, som er nye i Danmark og skal lære dansk, til at deltage i forløbet. Gennem bøger, samtaler og fællesskab udvikler vi dansk. Vi får juice og kiks og hygger, imens vi lærer.

Vi mødes på Børneetagen på Frederikssund Bibliotek.

Tilmelding på telefonnummer: 7157 4106

Det er gratis at deltage i forløbet.