Børn & unge

Læsehund

En læsehund er en hund, der lytter og motiverer børn til at læse.

Af Trine Schnell Nielsen

Tags

Læsehund Skibby Børn Familiedyr Ordblind

Læsehund for børn i 1.-5. klasse

Børn, som har knækket læsekoden, men er udfordret og måske mangler motivationen til at læse, kan melde sig til et seks ugers gratis læseforløb med en læsehund. 

Hunden kan ikke læse, men er rigtig god til at lytte. Det kan give tryghed og glæde for barnet, og derigennem motivere barnet til at læse. 

Kontakt kulturformidler Christine Leonora Mossing på tlf. 23 80 58 38 for mere information og evt. tilmelding.

Lad din hund hjælpe børn med at finde læseglæden

Har du en sød hund og lyst til at hjælpe børn med læseudfordringer? ... og har du også en times tid til overs om ugen? Så kan du og din hund blive en del af bibliotekets læsehundeteam.

Vi har virkelig brug for din og din hunds hjælp, da der er mange børn, der savner en læsehund.

Når bogstaverne driller, kan det gå ud over barnets skoleglæde og selvtillid, fordi læsning nu indgår så bredt i mange fag.

Vi ved, at det er vigtigt at sætte tidligt ind og motivere barnet til et liv med ord.

En læsehund tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

Via biblioteket og "Læsehunde – Fonden for Socialt Ansvar" kan du og din hund være med til at give børn læselysten tilbage.

Hvis du overvejer, at din hund kan blive læsehund, så er du meget velkommen til at kontakte Christine på Frederikssund Bibliotek eller bare skrive til biblioteket eller komme og tale med personalet i skranken. Du kan også kontakte Fonden for læsehunde direkte og sige, at du gerne vil tilknyttes biblioteket.

Nye frivillige skal igennem en hundefaglig certificering før vedkommende kan blive aktivt læseteam og en del af Læsehunde. Det er en forudsætning i Læsehunde indsatsen, at nye frivillige certificeres forud for deres frivillige virke, så vi sikrer både børnenes samt hundenes trivsel og velfærd. 

Dreng der læser med hund og qr kode til Fonden for læsehunde