Den perfekte hobby for skæve hjerner? Foredrag med Emma Katrine Lyng Svensson

Logo med hammer, terning og teksten: Frederikssund Figurspilsfestival
Kom og hør Emma Svensson, der taler om hendes personlige rejse som autist med ADHD. Hun vil fortælle om, hvorfor figurspil er verdens bedste hobby for mennesker med atypiske hjerner. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Tid
19:00 - 20:30
Sted
1. sal
I samarbejde med
Frederikssund Figurspilsfestival
Adresse

Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark

Frederikssund Bibliotekerne inviterer til foredrag med Emma Svensson, en ikonisk Warhammer-maler og kendt youtuber fra kanalen Dice’n Demons: (https://www.youtube.com/channel/UCyinPTkv0zUdqi2nayZ0vkg).

Emma's passion for figurspil og maling har gjort hende til en central skikkelse i hobbyen. Emma kombinerer sine kreative evner med hendes personlige rejse som autist med ADHD, hvilket inspirerer mange i figurspilsfællesskabet.

Emma siger selv: ”Figurspil er en fantastisk hobby, der tiltrækker alle mulige fantastiske typer mennesker. Også mange, der på den ene eller anden måde er lidt skæve. Det er næppe nogen hemmelighed, at vi er mange med forskellige diagnoser i hobbyen. Jeg er selv autist, har ADHD og er af den klare opfattelse, at figurspil er verdens bedste hobby for mennesker med atypiske hjerner.”
I Emmas oplæg vil hun give sine bedste (uvidenskabelige) bud på, hvorfor warhammer er en god hobby for skæve hjerner og hvordan vi forhåbentlig kan gøre hobbyen endnu mere tilgængelig og imødekommende.

Arrangementet kræver ikke tilmelding. Du møder bare op.

Arrangementerne er en del af Frederikssund Figurspilsfestival. Læs mere om festivalen på https://www.figurspilsfestival.com/.
Arrangementerne gennemføres i samarbejde med Foreningen for Frederikssund Figurspilsfestival og med støtte fra Army Painter.
Hvis du har nogen spørgsmål til Warhammer på Biblioteket, er du velkommen til at kontakte kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62 (hverdage mellem 9:00-15:00).