Fællesskab & sundhed

Warhammer på Biblioteket

Warhammer på Biblioteket.
Warhammer på Biblioteket.
Biblioteket inviterer til en række lørdage på Frederikssund Bibliotek, hvor du kan deltage og prøve forskellige aspekter af Warhammer. På dagene kan du bl.a. male figurer, deltage i konkurrencer, prøve demospil, deltage i miniturneringer og meget, meget mere. Alle er velkomne.
Tid
10:00 - 14:00
Pris
Speedpaintkonkurrencen (1 person): Gratis
U15 - Små figurer (1 person): Gratis
U15 - Store figurer (1 person): Gratis
Erfaren - Små figurer (1 person): Gratis
Erfaren - Store figurer (1 person): Gratis
Adresse

Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark

Warhammer på biblioteket 

Frederikssund Bibliotekerne inviterer igen til en række hyggelige lørdage på biblioteket for børn, unge og voksne, hvor man kan opleve, hvorfor Warhammer som spil og univers kan tryllebinde mennesker i alle aldre. 

Kom på biblioteket, når vi sætter op til, at man bl.a. kan male figurer, deltage i konkurrencer, prøve demospil i forskellige formater af spillet, se andre spille warhammer i biblioteket og meget, meget mere. Det bliver nogle dage, hvor alle kan finde noget, som de kan fordybe sig i. 

Lørdag 17. August (maledag) 

Biblioteket sætter maleborde op, samt inviterer til male- og speedpaintkonkurrence på dagen. 

Ved malebordet kan du gratis prøve at male en warhammerfigur under kyndig vejledning fra Morten, formanden for den lokale warhammerforening. Kom selv - eller tag børn og venner med - når I kan fordybe og hygge jer med at male en figur. 

Malekonkurrencen er er for øvede eller nye malere, der vil prøve deres malekunst af mod hinanden. Kategorierne er U15 og erfaren, der begge kan konkurrere i store eller små figurer. Så hvis du har en figur, som du er særlig stolt af, kan du aflevere den til vurdering på biblioteket i vores aflåste vitrineskab. Den bedste figur i hver kategori vinder en præmie. 

Speedpaintkonkurrencen er en time, hvor 12 personer konkurrerer i, hvem der kan male den bedste figur. Vi stiller figurer og materialer til rådighed. Det er ikke tilladt at medbringe egne redskaber til konkurrencen. Det er gratis af tilmelde, men det kræver tilmelding. Vinderen får en præmie.