- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Slangerup Bibliotek
- Adresse
-
Kongensgade 18
3550 Slangerup
Danmark
Beredskabsstyrelsen anbefaler nu borgerne i Danmark at være bedre forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab.
Biblioteket får derfor besøg af en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet, der giver viden, praktiske anvisninger og tip til, hvordan du kan forberede dig på en krise med særlig fokus på forsyningssvigt. For hvad er konsekvenserne, hvis strøm, internet, varme og vand sætter ud i flere dage?
Kurset kommer også omkring, hvordan naboer kan samarbejde med og hjælpe hinanden – og hvordan man kan sikre sin bolig. Alle kursister får ’Min Tjekliste’ med hjem. Den hjælper med at skræddersy et hjemmeberedskab, som passer til den enkelte husstand. For det er først, når vi rent faktisk er forberedt, at vi bidrager til at styrke vores fælles samfundssikkerhed.
Alle er velkomne, og tag gerne naboen med – så flere bliver kriseparate.
Kurset understøtter myndighedernes anbefalinger.
For yderligere information, kontakt:
Ditte Krogh
Telefon: 221382609
E-mail: dkrog@frederikssund.dk