Fem efterårsdigte og essays

I efteråret sker der et skift i naturen fra den friske grønne farve til blødere brune, røde og gule nuancer. Med efteråret opstår en vis nostalgi, en længsel og en eftertænksomhed. 

Denne fornemmelse går igen i "efterårslitteraturen," en litteratur der behandler de lidt sværere emner, der tør at dvæle ved tingene og deres betydning. Her har jeg udvalgt fem digtsamlinger og essays, der bevæger sig i efterårets rum og sprog.

Hvad skal vi med al den skønhed af Rasmus Nikolajsen (2018)

Et langdigt, der udforsker efterårets forfald, såvel som længslen efter samhørighed og tilfredsheden ved at gå i opløsning. 

"en svane strækker hals og slår

lidt med vingerne som om den

lige, som når man stryger en

hvid skjorte, skal gøre sig klar 

til nuet og det grønne er

begyndt at trække sig ind i

stammerne og efterlader 

således plads i bladene

til det gule og røde og"

- s. 2-3

Almanak af Emmy Laura Pérez Fjalland (2023)

En digtsamling, der undersøger eksistensgrundlaget i en vandring gennem de fire årstider. En almanak til overgange og en måde at genopdage detaljer i naturen. 

"Det var tydeligt, fordi lyset havde ændret sig. Aftenhimlens store strøg, morgenlysets bløde stræk- de skinnede som blåmuslingernes perlemor. Det var så tydeligt, at efterårets jævndøgn nærmede sig, og der var noget i mig, som sagde, at det var blevet tid til varme supper af rødder og knolde- tid til den tynde uld."

s. 96

Om efteråret af Karl Ove Knausgaard (2015)

Første bind i årstidsbøgerne er skrevet som et brev til et ufødt barn, der på fineste vis introduceres til alle de ting, der findes i verden. 

"Ja, døren åbner sig som en vinge, og kun det gør livet værd at leve. Har man levet i mange år, er døren en selvfølge. Huset er en selvfølge, haven er en selvfølge, himmelen og havet er en selvfølge, selv månen der hænger og lyser over hustagene om natten er en selvfølge."

s. 12

Uendelige sommer af Martin Glaz Serup (2020)

Nostalgiske digte fuld af smerte og humor. Behandler tiden, årets gang og livets begyndelse og afslutning. Titlen refererer blandt andet til klimakrisen og den globale opvarmning. 

"Uendelige sommer

underlige indtryk

som at stirre lige ind i solen

Sære suptropiske dufte

i nåleskoven 

Sære suptropiske dufte 

i bøgeskoven 

Sære suptropiske dufte

i byerne 

på strandende 

Brombærrene burde ikke være fremme

allerede" 

(s. 2)

Som var mit sind lidt græs der blev fortalt af Inger Christensen ((1935) 2017)

Der er noget utroligt efterårsagtigt over almanakker og arkiver. At gemme ting, samle brudstykker af forskellige tider, som efterårsblade der falder. Generelt rummer Inger Christensens digtsamlinger en stor dvælen og "efterårsstemme". Denne udgivelse er et arkiv over alt fra romanudsnit til strøtanker og digte af Inger Christensen. Findes også som lydbog.

"en vokseplads i læ af min bevidsthed

med lys og skygge ligelig fordelt 

hvor alt var vundet ved at være mistet

når sproget halvt om halvt var blevet delt"

(s. 12)

God fornøjelse og nyd efteråret

/Signe