Litteratur

Cinemateket præsenterer i Park

Jules og Jim poster
Jules og Jim poster
Velkommen til en unik filmoplevelse, hvor litteraturen møder det store lærred på en helt særlig måde. En gang om måneden åbner vi dørene til en eksklusiv visning af filmklassikere, præsenteret i et samarbejde mellem biblioteket, Cinemateket og Parkbiografen.
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Parkteatret
I samarbejde med
  • Parkteatret
  • Cinemateket
Adresse

Jernbanegade 41
3600 Frederikssund
Danmark

Fem Filmvisninger

I denne særlige serie af filmvisninger, vil vi udforske fem litterære værker, som er blevet adapteret til film. Hver filmoplevelse præsenterer ikke blot en visuel fortolkning af et litterært mesterværk, men skaber også en ramme for dybdegående samtale når biografdirektør Claus Malta Nielsen og Frederikssund Bibliotekernes litteraturformidlere, Peter Holm Rasmussen og Ditte Krogh, mødes på scenen og dykker ned i alt fra forfatterskabet bag værket, udforsker centrale temaer eller diskuterer instruktørens greb. Dette tilfører filmoplevelsen en ekstra dimension og opfordrer dig til at tænke dybere over forbindelsen mellem litteratur og filmkunst. 

Alle film bliver vist kl. 19.00, og du har mulighed for at tilkøbe en madbillet i Parkteaterets café, så du kan nyde et måltid inden vi starter. Vær dog opmærksom på, at madbilletter er først til mølle, da vi har begrænset med pladser i vores hyggelige cafe. 

Køb billetter hos biografen: hos Park

En billet koster 100 kr., men som noget helt unikt, kan du nu købe billet til alle fem filmoplevelser med rabat. Ved køb af en samlet billet koster det 250 kr. og du er sikret en fast siddeplads, til alle filmvisningerne.

  • Info om event + billetter her.