
Tags
Fællesskab- Date
- Tid
- 17:30 - 19:30
- Pris
- Voksen: GratisBarn: Gratis
- Sted
- Frederikssund Bibliotek, 1. sal, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Danmark Spiser Sammen
Kom til sammenskudsgilde på Frederikssund Bibliotekerne, når Danmark Spiser Sammen. Alle medbringer en bæredygtig ret til den fælles buffet. Om retten er økonomisk, socialt eller klimamæssigt bæredygtig er op til dig.
Frederikssund Bibliotekerne arrangerer i forbindelse med Verdensmålsugen en aften fyldt med aktiviteter for både børn og voksne. Børn kan lege før, under og efter måltidet med LEGO eller ved vores tegnestation. Her kan de fx komme med egne bud på løsninger på klimakrisen – eller de kan bare være og lege. Imens kan de voksne opleve oplæsninger og samtaleaktiviteter, som ansporer til fællesskab og refleksion.
Det bliver en aften, hvor du kan møde andre borgere fra lokalområdet. Det kan være borgere, der efterspørger fællesskab, går op i klimakrisen eller bare gerne vil have en hyggelig aften.
Tilmeld dig, så vi ved, hvor mange der kommer, og medbring en ret til fællesbuffeten.
Kom alene eller sammen med dine nærmeste - alle er velkomne
Kom alene, eller tag dine venner eller familie med - alle er velkomne til en hyggelig stund i fællesspisningens tegn.
Har du nogen spørgsmål til aftenen, er du velkommen til at kontakte kulturformidler Jane Rud på telefon. 2478 6346 (hverdage mellem 9-15).

