Besat og Befriet – for 80 år siden

Nu har du mulighed for at se en unik udstilling om besættelse og befrielse i Egedal og Frederikssund.

Af Caroline Sohn

Frihedskæmpere i Frederikssund Kommuneskoles gård 5. maj 1945
Frihedskæmpere i Frederikssund Kommuneskoles gård 5. maj 1945

80-året for 2. verdenskrigs afslutning

I år fejrer vi 80-året for 2. verdenskrigs afslutning. Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver har, i et samarbejde med Egedal Arkiver og Museum, sammensat en særudstilling om besættelse og befrielse i Egedal og Frederikssund. Under overskriften ”Besat og Befriet – for 80 år siden” fortæller vi historier om de lokale nazister, om den lokale modstandskamp, om stikkerlikvideringer, om sabotager og om dagligliv. 

Udstillingen kan ses på Skenkelsø Mølle Museum fra 3. maj til 30. september 2025. Dele af udstillingen kan ses i Kultur-Arkivet, Jernbanegade 24 i Frederikssund i samme periode.

 

Åbnings-arrangement 3. maj

Udstillingen åbner officielt 3. maj af udvalgsformændene Charlotte Haagendrup fra Egedal Kommune og Michael Tøgersen fra Frederikssund Kommune. Kl. 10 til 14 er der musik, fællessang, faldskærmsudspring, øjenvidneberetning og smagsprøver på datidens retter.  Børn og voksne er velkomne til en hyggelig fejring af befrielsen 1945. 

 

Særrundvisninger

Udstillingen kan ses på Skenkelsø Mølle frem til den 30. september 2025. Følgende lørdage vil der være særrundvisninger:

  • 10. maj kl. 11 og 13: ’Lokal modstandskamp’ ved Lars Becker-Larsen
  • 17. maj kl. 11 og 13: ’Våbennedkastning og SOE’ ved Rolf Kjær-Hansen
  • 31. maj kl. 11 og 13: ’Byledelsen i Frederikssund’ ved Anne-Marie Jørgensen
  • 14. juni kl. 11 og 13: ’Sabotageaktioner i Frederikssund og Slangerup’ ved Anne-Marie Jørgensen
  • 21. juni kl. 11 og 13: ’Værløse Flyveplads’ ved Ragnhild Clod Pedersen

Hvor og hvornår?

  • Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
  • 3. maj til 30. september 2025
  • Tirsdage kl. 10-13 og torsdage kl. 10-13 samt lørdage i maj og juni kl. 10-14
  • Der er gratis adgang
Sort-hvidt foto af en mand midt i ødelæggelser ved Frederikssund Jernstøberi og Maskinfabrik (FIOMA) i Frederikssund i 1943
Frederikssund Jernstøberi og Maskinfabrik (FIOMA) blev udsat for sabotage natten mellem 8. og 9. maj 1943