Den gode oplæsning med Læsevenner.
Tilbuddet ”Den gode oplæsning” introducerer eleverne til performativ oplæsning, der engagerer oplæser og tilhørere til sammen at bidrage aktivt til at levendegøre den oplæste tekst.
Klassebesøget
Ved besøget oplever eleverne formidlerens oplæsning og får efterfølgende præsenteret teknikker og virkemidler til, hvordan de selv kan læse op med engagement og indlevelse, så de kan engagere tilhørerne og understøtte forståelsen af teksten.
Klassen låner bøger med hjem, som de sammen med læreren kan bruge til at øve sig på en oplæsning for andre f.eks. læsevenner i en yngre venskabsklasse.
Formål
- Eleverne introduceres til og prøver selv kræfter med performativ oplæsning.
- Eleverne opdyrker og mærker glæde ved at dele litteratur og gode fortællinger med andre.
- Forløbet sætter fokus på oplæsning for at vise, at oplevelser med litteratur er noget, man
kan skabe sammen. - Performative teknikker og virkemidler, som stemmebrug, oplæsningstempo og kropssprog understøtter fortolkning og forståelse af en tekst.
- Publikum mærker og responderer på oplæsningen og deres reaktioner går tilbage til oplæseren og giver den fælles oplevelse.
Tid sted og booking
Tilbydes hele året. Besøget varer ca. én time og kan afholdes på jeres lokalbibliotek eller på skolen.
Der kan aftales opfølgning efter behov.
Book senest tre uger før besøget via telefon eller kontaktformular.