
- Date
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Frederikssund Bibliotek
- Adresse
-
Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark
Vil du være med til at træne din forestillingsevne om fremtiden? Savner du et alternativ til debatten på nettet?
Denne samtalecafé handler om KRIG. Uha! tænker du nok; men bare rolig, der er mange måder at se på fremtidens krigsførelse på. Vi taler sammen ud fra små oplæg, øvelser og højtlæsninger.
Denne gang får vi (online)besøg af Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør i Fremforsk – Center for Fremtidsforskning. Så vi er i sikre hænder når vi skal udforske fremtiden.
Vi skal også lave små øvelser, have noget at tænke over og noget fint at spise.
Samtalecafé er for dig, der savner et alternativ til den debat, der foregår på nettet og som gerne vil møde andre ansigt til ansigt. Lad os sammen tale om væsentlige emner med udgangspunkt i litteratur, film, foredrag og fællesspisning.
Samtalecafé er for alle og kræver ingen forberedelse, men der er et begrænset antal pladser, så meld dig gerne til i god tid.
Arrangementerne foregår seks onsdage i efteråret 2024 og foråret 2025. - Se hele rækken her
Har du lyst til være med, så er du meget velkommen. Det er super hyggeligt, helt uforpligtende og kræver ingen forberedelse.
Lyder det som noget for dig?
Så tilmeld dig arrangementet eller ring meget gerne til litteraturformidler Signe Feldmeier på 21678057 hverdage kl. 9-15.