Fællesspisning og Foredrag med Camilla Skov. Frederikssund Bibliotekerne inviterer til fællesspisning og foredrag med forfatteren til bestseller-kogebogen “Den Dovne Vegetar”. Det er en aften, hvor du har mulighed for at opleve, hvor spændende og varieret vegetarisk mad kan være.
- Tid
- 18:00 - 20:30
- Pris
- Billet inkl. mad og foredrag: 250 DKK
- Sted
- Slangerup Gæstgivergaard & Bangkok Restaurant - Kongensgade 13
- Bibliotek
- Slangerup Bibliotek
- Adresse
-
Slangerup Gæstgivergaard & Bangkok Restaurant - Kongensgade 13
3550 Slangerup
Danmark
Vegetarisk aften på Slangerup Bibliotek
Vi starter aftenen med en fællesspisning, hvor du kan nyde lækker mad og godt selskab inden foredraget. Maden tager selvfølgelig udgangspunkt i Camillas madunivers.
OBS!! Der står fejlagtigt i Kulturkalenderen, at det er et sammenskudsgilde. Det er IKKE korrekt. Du skal IKKE selv have mad med. Du kommer bare med din billet og får dejlig mad og inspiration.
Efter fællesspisningen får vi besøg af den anerkendte kogebogsforfatter, Camilla Skov, som vil inspirere os med sin passion og viden om vegetarisk mad. Camilla er kvinden bag den populære kogebogsserie “Vegetarisk Hverdag” og har netop udgivet sin tredje bog “Den dovne Vegetar”. Med mere end 87.000 følgere på instagram har Camilla formået at gøre vegetarisk madlavning tilgængeligt og lækker for alle.
Programmet for aftenen
17:30: Dørene åbner.
18:00-19:00: Fællesspisning ved langborde.
19:00-20:30: Foredrag af Camilla Skov og afslutningsvis mulighed for spørgsmål.
20:30: Tak for i aften.
Der vil være mulighed for at tilkøbe drikkevarer i forbindelse med arrangementet.
Der er 100 billetter til arrangementet, og når der er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste.
Har du nogen spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62.