
Tags
Fællesskab- Date
- Tid
- 10:00 - 13:30
- Bibliotek
- Frederikssund Bibliotek
- I samarbejde med
- NordeaFonden
- Adresse
-
Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark
Verdensmålsdagen
Frederikssund Bibliotekerne inviterer til Verdensmålsdag. Vær gratis med til aktiviteter, hvor vi fejrer fællesskabet og sætter fokus på FN's 17 Verdensmål. Verdensmålsdagen er en del af UGE17.
Her er alt det, du kan opleve på dagen:
Gratis fællesspisning
Gårdkollektivet Svanholm serverer bæredygtig suppe og brød. Det er gratis at spise med ved langbordene. Samtidig opfordrer vi alle til at donere til den grønne omstilling. Kom og nyd et godt måltid mad sammen med andre.
Analoge lege for børn
Der er børneaktiviteter helt uden skærme - og med masser af leg, sjov og fællesskab.
Bamseskadestue
Akut hjælp til bamsen! Dit barn kan komme med sin bamse, som kan få forbinding, plaster eller blive syet af lægen eller sygeplejersken i Bamseskadestuen.
Spireworkshop
Deltag i en gratis workshop lavet af frøbiblioteket i Skibby. Lær, hvordan du forspirer planter, hvordan du selv kan bygge bæredygtige plantekasser med mere. Du går fra Spireworkshoppen med ny viden om, hvordan du skaber en bæredygtig have.
Grønne Nabofællesskaber
Vil du også gerne bidrage til den grønne omstilling, og savner du nogen i nærområdet at mødes med og blive inspireret af? I dag har du en særlig mulighed for at møde det lokale netværk Grønne Nabofællesskaber. Du kan lære mere om de mange gode aktiviteter, der er lokalt, og selv blive en del af netværket.
Repair-café: Reparér i stedet for at købe nyt
Hvordan kan du i hverdagen, med små ændringer, bidrage til den grønne omstilling? Ved at reparere frem for at købe nyt nedbringer du forbruget af nye produkter. Til Repair-café kan du få fikset dine ting - og selv lære at reparere.
Plantecroquis
Kulturformidler, Signe Schroll Feldmeier, inviterer til gratis croquis, hvor du bruger teknikker fra croquis til at tegne og male flotte blomster. Så kom og fordyb dig med et lille, kreativt projekt i fællesskab med andre. Alle niveauer kan være med.
Tid, sted og kontakt
Alle aktiviteterne på Verdensmålsdagen foregår kl. 10.00-13.30 i biblioteksgården på Frederikssund Bibliotek. Husk tøj efter vejret. Arrangementet er gratis og uden tilmelding.
Har du spørgsmål til Verdensmålsdagen, så kontakt kulturformidler Jane Rud på telefon: 2478 6346
Verdensmålsdagen er sponsoreret af NordeaFonden.
